34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt 29,95 kr. - gratis ved 399 kr.
Bestseller

Det forjættede land

Henrik Pontoppidans første store roman DET FORJÆTTEDE LAND fås her i en flot luksusudgave, som matcher LYKKE-PER og DE DØDES RIGE. Tilsammen udgør de tre romaner en tematisk trilogi og står som hovedværkerne i det verdensberømte danske forfatterskab, der bliver ved med at berige og underholde gamle såvel som nye læsere.

Emanuel Hansted er vokset op i det københavnske overklassemiljø i anden halvdel af 1800-tallet, i ”tæppebelagte værelser med udsigt til Kanalen, Børsen og Christiansborg”, som der står i romanen. Alt dette hænger ham imidlertid ud af halsen, han føler lede ved borgerskabets overfladiske kultur, og som idealistisk, nyuddannet præst længes han efter noget mere jordnært og ægte. Emanuel slår sig ned som hjælpepræst i et afsidesliggende landsogn, hvor han drømmer om at formidle Guds ord til det jævne folk. Han gifter sig med den stille bondedatter Jansine, får tre børn, bliver egnens præst og højskolebevægelsens nye profet.

Emanuel er opfyldt af en romantisk forestilling om det frie liv på landet med idylliske bakkedrag og stolte, ærlige bønder, men møder i stedet virkeligheden med al dens mudder, fattigdom og brutalitet. Efter nogle år i det ”forjættede land” begynder tvivlen og desillusionen at forpeste Emanuels sind, så han får sværere og sværere ved at tro på sine valg og finde hvile i tilværelsen. Imens samler tordenskyer sig på himlen, høsten slår fejl, og ulykker får hans tilværelse og familieliv til at vakle.

DET FORJÆTTEDE LAND giver et umådeligt rigt tidsbillede af livet på landet fra 1877 – 1887 og skildrer på levende og ofte spiddende humoristisk vis tidens mange sociale, politiske og religiøse spændinger. Samtidig er det en nuanceret kærlighedshistorie og en intens skæbnefortælling om en mands kamp for lykke og mening i tilværelsen.
  • Antal sider640
  • Højde234 mm
  • Bredde157 mm
  • Dybde57 mm
  • Vægt1282 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr402148
  • GenreSkønlitteratur: generelt
Klubpris229,95 kr.

Køb 2 og spar 20%

Kun 1 dag tilbage