34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt 29,95 kr. - gratis ved 349 kr.

Den underjordiske jernbane

Den sekstenårige Cora er markslave på en bomuldsplantage i Georgia. Livet er et helvede for alle slaverne (ryggene knækkes på marken; de bortløbne, der fanges, koges), men særlig nedrigt ved Cora. Hun er udstødt selv blandt slaverne på plantagen, og overgrebene forværres kun, mens hun går fra barn til kvinde. Men en nat bryder noget igennem, og Cora vælger at begive sig ud på den dødsensfarlige flugt nordpå. Hun tager med den underjordiske jernbane. Og i Colson Whiteheads hænder springer dén sitrende til live. Som et underjordisk jernbanenet af tunneller, ingen ved hvem har skabt, der pulserende, sammenbindende og underløbende væver Amerikas stater sammen fra Syd til Nord, mens togene tordner af sted fra station til station med de bortløbne slaver, som stationsforstanderne risikerer livet for at sende mod friheden. Cora lander først i South Carolina. Og tror sig i sikkerhed. Men bag den venlige facade vokser noget dystert, og samtidig får den myteomspundne slavejæger Ridgeway færten af hende. Snart må hun flygte videre. Det bliver starten på en sort odyssé gennem en syret udgave af Amerikas stater. En isnende rejse, hvor Cora som en anden Gulliver oplever den ene nye verden folde sig ud efter den anden, mens Colson Whitehead genskaber de unikke og dybtrækkende frygteligheder, der overgik farvede mennesker i tiden før Den Amerikanske Borgerkrig, og væver sagaen om Amerikas brutale menneskeimport fra Afrika sammen med vor tids uopfyldte løfter. Det er grundresearchet, magisk og grusomt i sin poesi. På én gang historien om en ung kvindes næsten dyriske vilje til at undslippe eksistensens lænker og fylde frihedens silhuet ud – og en storslået, rasende meditation over de dunkle tråde i vores fælles historie.
  • Antal sider304
  • Højde219 mm
  • Bredde146 mm
  • Dybde20 mm
  • Vægt284 g
  • FormatPaperback
  • Bestillingsnr402172
  • GenreHistoriske romaner
Klubpris129,95 kr.

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Colson Whitehead

Colson Whitehead er en af USA’s mest anerkendte skønlitterære forfattere. Han har skrevet en række prisbelønnede bestsellerromaner, og i 2001 blev han første gang nomineret til Pulitzer-prisen for sin roman John Henry Days.

Den underjordiske jernbane blev hans store internationale gennembrud, og romanen sikrede ham i 2016 både Pulitzer-prisen og National Book Award. Siden har han blandet andet udgivet romanen Harlem Shuffle (2022)

Colson Whitehead er født og opvokset i New York City og bor i dag på Manhattan.

Bøger i samme genre