34_truck
Hurtig levering 2-3 dage
Nyhed

Byens spor 4

Da Lars Saabye Christensens mor døde, fandt han i hendes gemmer en stak notesbøger fra hendes tid som frivillig i Røde Kors i 1940’erne. Det såede et kim til en fortælling om Oslos kvinder, det gryende moderne samfund efter krigen og de blå mærker, som menneskefællesskabet sætter i følsomme sind. I fjerde og sidste bind af den populære romanserie er vi nået til 1980’erne. Jesper, der i bind tre vendte tilbage efter at have været forsvundet i flere år, lever nu sammen med ungdomskæresten Trude, men forholdet går dårligt, og heller ikke jobbet som klaverlærer bringer ham nogen særlig glæde. Jespers ven, den driftige Jostein, har kørt reklamebureauet Dek-Rek i sænk med sine vilde idéer. Flere af romanens personer befinder sig således et sted i livet, som kalder på forandring. Men hvilken og hvordan? En roman om kærlighed, samhørighed og nødvendigheden af at gøre sig fri. En følelsesmæssig rutsjebanetur, der på fornem vis afslutter Lars Saabye Christensens storværk. 

BYENS SPOR 1 - 4 er en stort orkestreret romanfortælling om de nære relationer og personlige drømme midt i storbyens fællesskaber og om de sociale normer, der nogle gange får ram på viljen og modet til at realisere sig selv. En intim, skarp og kærlig fortælling, der stråler som en ny, nordisk klassiker.
  • Antal sider540
  • Højde225 mm
  • Bredde155 mm
  • Dybde43 mm
  • Vægt766 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr401940
Klubpris199,95 kr.

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Lars Saabye Christensen

Lars Saabye Christensen (f. 1953) er en af Norges største forfattere.

Siden debuten i 1976 har han udgivet en lang række romer, digt- og novellesamlinger. Gennembruddet kom med romanen Beatles, 1984, der er en klassiker i norsk litteratur – og senere fulgte Halvbroderen, der vandt Nordisk Råds Litteraturpris 2002.

I 2006 udnævnte H.M. Kongen Lars Saabye Christensen til Kommandør af Den Kongelige Norske St. Olavs Orden for sin indsats for norsk litteratur, og i 2018 fik han Oslo bys højeste udmærkelse, St. Hallvard-medaljen, for sit produktive forfatterskab, hvor handlingen i mange af bøgerne er med udgangspunkt i Oslo.

I 2018 udkom de to første bind i Oslo-trilogien Byens spor på dansk, og det tredje bind i foråret 2019.

Bøger i samme genre