34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt kun 29,95 kr.

Brun mands byrde

Hassan Preisler
Da Brun mands byrde udkom, ryddede den helt bogstaveligt forsider og blev overøst med anmelderroser. "Ualmindeligt vellykket, avanceret og berørende," skrev Politiken, "en bog,der har manglet i den nationale danske bogreol. Nu er den her omsider. Vær så god at læse den!" tilføjede Berlingske, og Weekendavisen satte trumf på: "Hassan Preisler skriver knivskarpt hvirvlende SKIDEGODT ... Forbandet suveræn bog ... Ligner til forveksling årets debutant."

Den pris fik den så også, da Hassan Preisler modtog Danmarks største debutantpris, Munch-Christensens Kulturlegat på 50.000 kr. i september. Anmelderen Lars Bukdahl fra juryen sagde bl.a. i sin tale: "Det for alvor smukke og prisværdige ved Brun mands byrde er ikke den stilistiske brillans - som jo ærlig talt er lidt pervers - men stressens generøsitet: Den travlhed, med hvilken Hassan gennemruller samtlige sine ambivalenser og lirer sine og sin families historier af, med så meget fynd og klem og detaljerigdom som muligt, på sølle 200 sider."

Og således lykkedes det endnu engang for Hassan Preisler - nu som forfatter - at blive modtaget med begejstring og åbne arme. En situation han causerede over i et juleessay i Weekendavisen i december 2013: "De vise mænd fra Vesterland læser min bog, og de ser mig og genkender mig og kommer med hjerter og stjerner, og uden for bygrænsen spørger de, 'hvor er danskernes nyfødte konge, vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham [...] vi er fra Politiken og R2 og Louisiana, og vi kommer med gaver til den enbårne søn: Spalteplads og sendetid og medlemskaber', og jeg får øje på mine syvtommersøm i hænder og fødder og trækker dem ud, og jeg rejser mig af krybben og siger, 'jeg er Messias', og de vise mænd svarer, 'ja, vi siger, du er profeten, og vi bør vide det, for vi har fulgt en del'."

Det er netop al den forståelse, romanens hovedperson forsøger at løsrive sig fra.

Romanen er om den sofistikerede, demokratiserede, avanceret orienterede, superfremmelige Hassan, som bor i New York City og Berlin og Beirut og København.

Overalt falder han ind og forsvinder i mængden af hyperglobaliserede mennesker. Overalt hører han hjemme uden nogensinde at føle sig hjemme og overalt føler han sig omklamret, når han bliver modtaget med åbne arme.

På en gang fandenivoldsk udviklingsroman og kontroversiel samfundssatire. Det korte af det lange er, at Preislers rablende morsomme og tankevækkende debutroman for alvor slog igennem i Danmark sidste år. Med god grund. Den er både en oplevelse og en læseoplevelse.
  • Antal sider224
  • Højde216 mm
  • Bredde139 mm
  • Dybde20 mm
  • Vægt286 g
  • FormatHæftet
  • GenreEuropa,Asien,Amerika
  • Bestillingsnr284414
Klubpris199,95 kr.

Produkter i samme kategori