34_truck
Hurtig levering 2-3 dage
Bibliotekaren fra Auschwitz
Nyhed

Bibliotekaren fra Auschwitz

I den jødiske ghetto Theresienstadt i Prag lever Dita sammen med sine forældre og tusindvis af andre jøder, som nazisterne holder indespærret, mens de venter på at få deres skæbne afgjort. I december 1943 sendes den lille familie til koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau, hvor Dita indlogeres i Blok 31, børnenes barak. Her findes en form for skole, som SS-vagterne kun har tilladt for at kunne vise den frem for offentligheden og pynte på de umenneskelige forhold i lejrene. Dita får til opgave at vogte over noget hemmeligt og yderst dyrebart: et lille bibliotek bestående af nogle få, slidte bøger, som det er lykkedes lejrens fanger at smugle forbi vagterne, selvom det vil medføre døden, hvis det blev opdaget. For bøger er farlige, og forbudte. De får mennesker til at længes og tænke. Og for Dita og de andre børn bliver litteraturen livsnødvendig som tilflugtssted og overlevelseskraft. BIBLIOTEKAREN FRA AUSCHWITZ fortæller gribende og levende om livet i lejren. Om sulten, kulden, arbejdet, volden og frygten. Men også om sammenhold og håb og om at insistere på værdier og menneskelig værdighed under de mest umulige forhold. Romanen er inspireret af den virkelige historie om holocaustoverleveren Dita Kraus, som har haft flere møder med romanens spanske forfatter Antonio Iturbe. Dita lever i dag i Israel, men begge hendes forældre omkom i lejren.
  • Antal sider496
  • Højde216 mm
  • Bredde146 mm
  • Dybde41 mm
  • Vægt604 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr401755
  • GenreFamilieromaner
Klubpris199,95 kr.

Bliv klogere på romanen:

Forfatter

Antonio G. Iturbe

Antonio González Iturbe (f. 1967) er journalist, professor og en af Spaniens mest læste forfattere.

Bibliotekaren fra Auschwitz (2021) er den første af hans bøger, der er oversat til dansk. Bogen er inspireret af Holocaustoverleveren Dita Kraus' liv. På trods af hendes høje alder, rejser hun stadig tit tilbage til barndomsbyen Prag, hvor hun også har vist Antonia G. Iturbe rundt i sine barndomsgader.

Bøger i samme genre

Bibliotekaren fra Auschwitz

Derfor skal du læse bogen

Af Marie Løntoft

    • BIBLIOTEKAREN FRA AUSCHWITZ er en meget medrivende og uforglemmelig roman, der giver et nyt indblik i livet i den berygtede koncentrationslejr.

    • Fællesskabet, heltemodet og relationerne mellem børnene er gribende og hjerteskærende skildret.

    • Midt i grusomheden og håbløsheden er romanen også en rørende hyldes til bøgernes og litteraturens kraft.

Nu på Gyldendal STREAM

Gæster: Jon Stephensen og Marianne Moring.

Vært er Kristoffer Zøllner og i dagens afsnit af Månedens bog har han besøg af teaterchef for Øster Gasværk Teater Jon Stephensen og seniorredaktør i Gyldendal Nonfiktion, Marianne Moring. 

Se med her >>