34_truck
Hurtig levering 2-3 dage
Månedens bog

Barnet fra Thy

Læseprøve
Lytteprøve
Maria Helleberg har i de to bestsellere KVINDERNE FRA THY og SØSTRENE FRA THY fortalt historien om sit mødrende ophav. Nu fuldender hun familiehistorien og sin roste Thy-serie med en stærk og underholdende fortælling om sin egen opvækst som et nysgerrigt enebarn i kernen af et smuldrende ægteskab – og i et samfund i heftigt opbrud.

En dag i midten af 1960’erne ankommer den elleveårige Maria til København sammen med sin mor. Marias far, fjernsynsforhandleren Arne, er rejst i forvejen og har lejet en luksuriøs suite på Hotel d’Angleterre. Her skal familien bo, indtil de kan flytte ind i det hus, han har skaffet i Brønshøj. Men der er noget galt. Hvordan har de pludselig råd til sådan en suite? Hvorfor taler Marias far engelsk med personalet på hotellet - og hvorfor kalder de ham general? Og hvad er det egentlig for et hus, han har skaffet?

BARNET FRA THY er en medrivende, barsk og samtidig herligt livsbekræftende roman at vokse op i en usædvanlig familie i efterkrigstidens Danmark. Om at være et videbegærligt barn i 1950’eres velordnede verden, som blev sprængt i stykker af en ny tids idealer. Om en kaotisk far på katastrofekurs og en desillusioneret mor fuld af længsler. Om livsændrende øjeblikke og skæbnesvangre valg. Det er en fortælling om at være barn og prisgivet de voksne – i 1960’erne og til alle tider. Fortalt med rå humor, smertelig realisme og menneskelig varme.
  • Antal sider352
  • Højde225 mm
  • Bredde154 mm
  • Dybde33 mm
  • Vægt527 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr401933
  • GenreSlægtsromaner
Månedens bog pris199,95 kr.

Bøger af samme forfatter

Bøger i samme genre