34_truck
Hurtig levering 2-3 dage
Nyhed

Arvegods

Den ældre generation har glemt sin rolle som vise gamle og er i stedet endt som forpustede unge. Det mener bestsellerforfatter og pensioneret sognepræst Preben Kok, der er aktuel med sin nye bog ARVEGODS – GIV VISDOM VIDERE. I bogen kritiserer han sin egen generation for at have forsømt at videregive et langt livs opsparede erfaringer og indsigter, og spørger: Har vi virkelig ikke noget arvegods, som de unge bør arve efter os?

Preben Kok tager udgangspunkt i det moderne menneske og dets manglende grænsesætning efter 1968 – ligesom i sine forrige bøger. Han hudfletter vores ensidige fokus på succes og evig ungdom og minder om kvaliteten i det fejlbarlige: At der i menneskets livskriser ligger kimen til forandring. Og at den dybeste frihed består i "at blive elsket som den, der ikke er god nok".

Problemet er, at manglen på visdom og overleveret arvegods giver plads til sygdomme som stress, angst og depression.

Med historier fra sit personlige liv og afsæt i over 40 års erfaring som sjælesørger tager Preben Kok livtag med nogle af tidens væsentligste udfordringer som skilsmisse, præstationskultur og stress. Og så deler han det værdifulde arvegods, han selv ønsker at give videre til de yngre generationer.
  • Antal sider224
  • Højde226 mm
  • Bredde152 mm
  • Dybde21 mm
  • Vægt496 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr401680
  • GenreSelvhjælp og personlig udvikling
Klubpris169,95 kr.

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Preben Kok

Preben Kok (f. 1948) er forfatter og tidligere sogne- og sygehuspræst. I mere end 40 år har han virket som sjælesørger, og de seneste ti år har han været en efterspurgt foredragsholder. Med bestselleren Skæld ud på gud (2008) blev han landskendt og i 2017 fulgte bogen Slip livet løs.

Bøger i samme genre