Liza Marklund

Liza Marklund (f. 1962) er kendt langt ud over Sveriges grænser for sin populære krimiserie om reporteren Annika Bengtzon. Serien er solgt i over 23 millioner eksemplarer over hele verden og er oversat til 40 sprog. Liza Marklund er – ved siden af Stieg Larsson og Jo Nesbø – den eneste skandinaviske forfatter, der har toppet New York Times’ bestsellerliste.

Liza Marklund er uddannet journalist. Herunder var hun i ti år undersøgende nyhedsreporter og i fem år nyhedschef og chefredaktør inden for dagspressen og tv. Hun er en ivrig debattør og har skrevet kronikker og klummer siden 1987, fremfor alt i den svenske avis Expressen, hvor hun bl.a. skriver om politik og ligestilling. Liza Marklund arbejdede som ambassadør for Unicef fra 2004 til 2015.

For sit forfatterskab og sit sociale engagement har Liza Marklund modtaget en lang række priser.

Bøger