34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt 29,95 kr. - gratis ved 499 kr.

Et fællesskab af fordybelse og kvalitetstid

Gyldendals Bogklub er din indgang til en verden af medrivende læseoplevelser


For os der elsker at forsvinde i en god bog

 

Jeg har altid følt mig hjemme i bøgernes verden og blandt læsende mennesker – uanset hvad de så i øvrigt laver, eller hvor de kommer fra. Og derfor føler jeg mig også helt utrolig godt hjemme i Gyldendals Bogklub. Her er vi nemlig sammen om bøgerne og læselykken – hvad end den findes i en stor historisk roman, et lille filosofisk digt eller en øjenåbnende fagbog.

Jeg elsker at udvælge og præsentere alt det bedste for dig og resten af medlemmerne i Danmarks største læsefællesskab – og ser frem til at dele masser af fremtidige læseoplevelser med jer.

- Marie Løntoft, redaktør i Gyldendals Bogklub
Himmelstormere
MÅNEDENS BOG

Himmelstormere

Marian Graves er en af verdens første kvindelige piloter, et frygtløst ikon og et mysterium for eftertiden. Hele sit liv tørstede hun efter frihed og fare, men i 1950 forsvandt hun sporløst. Kun hendes logbog blev senere fundet på isen i Antarktis. Et halvt århundrede senere spiller den kriseramte filmstjerne Hadly Baxter, hvis egne forældre omkom i et flystyrt, rollen som Marian i en film om den forsvundne pilots liv. I Maggie Shipsteads svimlende gode roman HIMMELSTORMERE føres Marians og Hadlys parallelle livsbaner og stræben efter uafhængighed sammen på suveræn og overrumplende vis.

Vi følger Marians omtumlede tilværelse helt fra den skæbnesvangre nat i 1914, hvor hun som spæd, sammen med sin tvillingebror, reddes ud af flammerne på det skib, hvor deres far er kaptajn. Da moren dør, og faren sendes i fængsel, vokser Marian og hendes bror op hos deres fordrukne kunstneronkel og får lov at passe sig selv i Montanas store skove. Som tolvårig ser hun for første gang fly cirkle akrobatisk hen over himmelen og beslutter sig for, at hun vil være pilot – koste hvad det vil. Efter et fatalt ægteskab med en spritsmugler og en heroisk indsats som pilot under 2. Verdenskrig beslutter Marian sig for at forfølge sin vanvittige livsdrøm: Som den første nogensinde vil hun flyve hele vejen rundt om Jorden i én stor, perfekt cirkel tværs over klodens poler. Men Marian vender aldrig tilbage fra sit ultimative eventyr.

Da skuespilleren Hadly bliver tilbudt rollen som Marian Graves, står hun midt i en skandale og føler sig mere ensom end nogensinde før. Allerede som barn stødte hun på Marians logbog på det lokale bibliotek og blev fascineret af historien om den hemmelighedsfulde pilot, der forsvandt på samme måde som hendes forældre, og som hun instinktivt føler et slægtskab med. Arbejdet med filmen driver Hadly ud i en dybere undersøgelse af Marians liv og hemmeligheder – en undersøgelse, der også bliver livsomvæltende for Hadly selv. Men cirklen slutter ikke her. Romanen slutter med et twist, der får læseoplevelsen til at rumstere længe efter, sidste side er vendt. 

HIMMELSTORMERE er sommerens helt store ’must read’. En gribende og højtflyvende historisk roman om to bemærkelsesværdige kvinder, hvis livsvalg og skæbner elegant flettes sammen på tværs af århundreder og kontinenter.  Det er en smukt sammenvævet skæbnefortælling om, hvordan man kan forsone sig med sit eget væsen, og finde ud af at leve sit liv, så man ikke bliver offer for ydre omstændigheder og et storslået familiedrama om tab og besættelse, kærlighedens vildveje og frihedens mysterium.
Månedens bog pris209,95 kr.

Vi har tidligere læst

Derfor læser jeg

Charlotte Rørth

10-06-2022

Charlotte Rørth er journalist og forfatter til bestselleren JEG MØDTE JESUS om hendes eget skelsættende møde med det uforklarlige, og senest har hun udgivet bogen GUD, DU ER JO LIGE HER. Selv finder hun både glæde, trøst og tro i skønlitteraturen.

Derfor læser jeg

Ritt Bjerregaard

19-05-2022

Ritt Bjerregaard har adskillige ministerposter bag sig, er tidligere overborgmester i København, og så er hun en ivrig romanlæser og med i en fast læseklub. Som forfatter har hun udgivet sine erindringer og er lige nu aktuel med bogen VANDRELYST.

Derfor læser jeg

Bo Lidegaard

02-05-2022

Bo Lidegaard er historiker og blandt andet tidligere chefredaktør på Politiken. Han er forfatter til en lang række anmelderroste bøger om dansk historie og er selv en nysgerrig læser af velformidlede fagbøger og store, klassiske romanfortællinger. 

Viser 3 ud af 34

Se alle dine medlemsfordele

Udsøgt udvalg, små priser, smart service og unik adgang