34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt 29,95 kr. - gratis ved 349 kr.

Maise Njor

Maise Njor er journalist, manuskriptforfatter og forfatter til adskillige bøger, senest samtalebogen HOSTESAFT FOR SJÆLEN skrevet sammen med komikeren Mette Lisby. Selv læser hun alt fra verdenshistorie og bøger om naturen til sjove og skarpe romaner.

Af Rose Kristine Hvidberg

Jeg læser fordi, jeg gerne vil underholdes. Livet er så fuldt af pligter, at der ikke er nogen grund til at læse noget, der ikke giver glæde, inspirerer dig eller giver ny indsigt – når først man er gået ud af gymnasiet og selv må bestemme. Hvis ikke altså bøger som KONGENS FALD har taget livet af din læselyst for evigt. Det er vigtigt at lære om klassikerne, men jeg synes, det er endnu vigtigere at give unge mennesker lyst til at læse og til at skrive selv. Så kan de altid læse de helt tunge klassikere, når de har alderen til at forstå dem. 

Når jeg læser noget rigtig godt, går jeg rundt med bogen i hænderne og kan ikke slippe den, og hvis den er rigtig god mister jeg jordforbindelsen og eksisterer mere i historien end i virkeligheden. Jeg husker specielt, at jeg fandt min mors kopi af Tove Ditlevsens GIFT i sommerhuset og blev blæst bagover. Et par måneder efter var min ældste datter i sommerhuset og ringede ligefrem hjem Livet er så fuldt af pligter, at der ikke er nogen grund til at læse noget, der ikke giver glæde, inspirerer dig eller giver ny indsigt.   for at fortælle, at hun havde fundet GIFT og ikke kunne slippe den. Tænk, at en afdød forfatter kan være så levende, at hun fanger tre generationer af kvinder på den måde!

Det lyder måske dumt, men under første coronanedlukning havde jeg brug for at blive forbundet til verden, så hver aften læste jeg POLITIKENS VERDENSHISTORIE. Det var dejligt beroligende at blive mindet om, at man ikke er særlig vigtig. Og at vores trin på civilisationens stige ikke nødvendigvis er det mest udsatte eller begavede. 

En bog, der har fået mig til at tude af grin, er Stine Askovs KATALOG OVER KATASTROFER, som handler om en pige og hendes knaldskøre far, der forbereder hende på f.eks. atomkrig. Den er i virkeligheden tragisk, men tragik og komik fungerer bedst, hvis de går hånd i hånd. Det gælder selvfølgelig også Stine Pilgaards METER I SEKUNDET, selv om jeg faktisk synes, at MIN MOR SIGER er endnu sjovere. 

En bog, jeg anbefaler til gud og hver mand, er GUD TALER UD af Jens

Jeg elsker, når beskrivelser af mennesker også indeholder en lille sviner. Der er jo ingen af os, der kun er gode, smukke og fornuftige.

 


Blendstrup. Som journalist har jeg interviewet mange forskellige mennesker, men Blendstrup er en af dem, hvis sætninger jeg har kunnet huske i flere år, efter jeg har talt med ham. For ingen er som ham. Og hvis vi keder os i min familie, går vi lige ind på YouTube og ser ham optræde med ”John danser grøntsag”.

Den seneste bog, jeg har læst, som gjorde stort indtryk på mig, er Rachel Cusks OMRIDS. Jeg læser altid engelske bøger på originalsproget, og den her har de dejligste, mest finurlige beskrivelser af de mennesker, hovedpersonen møder. Jeg elsker, når beskrivelser af mennesker også indeholder en lille sviner. Der er jo ingen af os, der kun er gode, smukke og fornuftige. For eksempel skriver Richard Osman i TORSDAGSMORDKLUBBEN om en selvhøjtidelig person som ”i princippet betaler skat”, og det syntes jeg gav en ret præcis beskrivelse af en bestemt type menneske. 

Den næste bog, jeg glæder mig til at kaste mig over, er PLANTERNES MANIFEST af Anders Lund Madsen og Michael Broberg Palmgren. Jeg har ANDERS KOFOEDS STORE BOG OM NATUREN for evigt på natbordet i sommerhuset, og jeg glæder mig til at blive endnu klogere på naturen med PLANTERNES MANIFEST.