34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt kun 29,95 kr.

Alberte Winding

Af Sisse Tvegaard Andersen

Alberte Winding Det allerbedste ved bøger er ... at de giver os en parallel virkelighed, skabt af et andet menneskes følelser og perspektiv. Når vi vender tilbage fra en bog, har vi et øjeblik, hvor vi er nogen andre, eller hvor vi ser verden på en ny måde, og det er underligt livsbekræftende.

De bøger, jeg fik læst højt som barn, var ... vidunderlige. Alle sammen. Det var de, fordi de strømmede ud af mine forældre. Vi sad tæt, de læste op med begejstring, eller de var rørte og stille. Det var næsten, som om de læste sig selv op, inden vi forsvandt ind i den verden, de beskrev.
Min mor læste Astrid Lindgren for mig, PIPPI LANGSTRØMPE og EMIL FRA LØNNEBERG, og ALLE VI BØRN I BULDERBY. Den sidste læste jeg op for bonusbarnet sidste sommer. Jeg troede, at han ville synes, den var kedelig, men han var dybt optaget af de lege, børnene havde, som om de sad inde med en hemmelig viden om barndom, som han og jeg havde længtes efter at få fingre i.

Den bedste bog, som jeg selv læste i min barndom, var ... Jeg var afhængig af VILLY VILDDYR af Maurice Sendak. Der var ingen tvivl i mig om at jeg VAR Villy. Uartig og modig, og senere træt og tilgivet. Men jeg kunne også godt lide MIS MED DE BLÅ ØJNE af Egon Mathiesen.

En bog fra min barndom, jeg gerne vil give videre til mine børn, er ... Jeg har stadig en nedslidt Madeline-bog af Ludwig Bemelmanns. Desværre er de danske udgaver ikke genoptrykt, og jeg gik i gang med at oversætte 4 af dem til mit barnebarn forrige jul. Men det er et kæmpe arbejde, og hvem vil ikke heller have Piet Heins oversættelse? Så jeg må bare gå på jagt i antikvariater. Mit barnebarn er lige så begejstret som jeg er, for den ene bog. "I Paris i en villa som vildvinen dækker, boede tolv små piger, i to lige rækker," rytmen, det stringente og så under dette, en lille fræk pige fuld af styrke og kærlighed, det rammer hver gang.

For tiden kan vi i min familie bedst lide at læse ... alt muligt forskelligt. Mit barnebarn går meget bestemt til værks. Hun stiller sig foran hylderne med børnebøger og river et hav af bøger ud. Så skubber hun bøger med trolde eller andet skummelt væk, og så er der måske 5 tilbage."Læs" siger hun, og så går jeg i gang, uden at skele til indhold, opdragelse og retning.
Hun vælger jo selv, hvad hun vil høre igen, uden at jeg lige har forstået hvorfor. På den anden side så elsker hun virkelig at høre bøger, som jeg selv elsker. Vi har læst MIMBO JIMBO en del, og HUNDEN IB, som jeg også læste for bonusbarnet, da han var lille. Men generelt bøger med gode illustratorer, og gerne med dybe, sørgelige, vilde, opløftende historier. Hun skal helt sikkert høre BRØDRENE LØVE-HJERTE, når hun er parat.

Når jeg læser højt, foregår det ofte ... om aftenen. Jeg har ikke nogen fornemmelse af at ungerne ligefrem falder i søvn af oplæsning. Der indfinder sig mere en meditativ ro. Det er den samme ro, jeg selv oplever, når jeg læser for mig selv. Et øjeblik lægger vi denne verden væk, for at krybe ind i en anden, og det er en tilstand, der er særlig, synes jeg. Det får pulsen ned at afgive kontrollen med alting.

Jeg griner altid, når jeg læser ... bøger, der har to lag, et til de voksne og et til børnene. Vitello-bøgerne har også gode voksne karakterer, og ungerne er virkelig nogen møgunger, man gerne vil adoptere. Som barn læste jeg meget melankolske ting, som f.eks. Mumitroldene af Tove Jansson. Mumi var nysgerrig, men også ensom og søgende. Men bum, så fyrede Lille My en knivskarp konklusion af, og så knækkede jeg sammen af grin. Dem læste jeg for min datter og vi elskede, elskede det univers.

Hvis jeg fik muligheden for at leve én dag som en karakter fra børnelitteraturen, ville jeg være ... det kunne jeg virkelig ikke tænke mig. Jeg har optrådt for børn og spjættet med armene og klovnet mig igennem alle mulige roller, og virkelig bare savnet at være voksen. Det er nok, fordi så meget af mit arbejde er superbarnligt, at det føles klaustrofobisk at skulle være en børnebogsfigur så meget som et minut.

Det er fedt at skrive bøger til børn, fordi ... jeg genbesøger følelser, når jeg skriver. Om det er for voksne eller for børn. I de her år er jeg mest optaget af hverdagen. Måske ændrer det sig, måske kommer der snart eventyr ud af mig. Men for nu har jeg brug for at løse de små ulykker, og helt vildt behov for at give børn de kram, jeg syntes de skal have.

Alberte anbefaler