34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt 29,95 kr. - gratis ved 399 kr.

Lise Rønne

Hun elsker rim og remser, hang ud på biblioteket som træt småbørnsmor og insisterer på at læse et særligt H.C. Andersen-eventyr højt for sine børn. Bliv klog på Lise Rønnes læsevaner.

Af Sisse Tvegaard Andersen

Det allerbedste ved bøger er... at de ganske enkelt er vildt gode til at hjælpe empatien på vej. Jeg kan se det så konkret på mine egne børn: at der sker noget i deres øjne, når en bog handler om, hvordan andre børn tænker, føler og lever. Alt sammen spejler det tilbage på dem selv og den, de er, og det er vel det allerfineste, litteraturen gør for os. Og så tager den os, ikke at forglemme, med på eventyr, og DET vil vi gerne!

De bøger, jeg fik læst højt som barn, var … mange af de klassiske, altså Astrid Lindgrens og også Ole Lund Kirkegaards bøger, som især min far elskede. Han holdt også meget af rim og remser, så jeg husker at have messet mig igennem DIG OG MIG OG VI TO et hav af gange sammen med ham. Det samme gør jeg nu med mine børn, og det er sjovt at opdage, at en del af ordene er ren volapyk, men at det ikke generer nogle af os, fordi det føles så godt med den der rytme i kroppen. 

Den bedste bog, som jeg selv læste i min barndom, var … BRØDRENE LØVEHJERTE, som står så klart for mig, fordi det var første gang, jeg oplevede at græde over en bog. Det kan jeg huske, at jeg undrede mig over: at jeg græd over noget, som ikke havde noget med mit eget liv at gøre! Men den prikkede jo til en empati og en indlevelse, som mange af os sikkert mærker, når vi læser om Tvebak, der venter på at blive forenet med sin storebror i døden. Jeg tudede mig i al fald igennem den igen, da jeg for nylig læste de første kapitler op for mine to store børn på 9 og 11. De gad ikke at læse bogen, men det virkede at kickstarte den for dem ved at læse lidt højt. Siden pløjede de sig begge igennem den på rekordfart, og sammen har vi siden set BRØDRENE LØVEHJERTE på både film og i teatret. 
 Bøger tager os med på EVENTYR

En bog, jeg ofte giver i gave til (folk med) børn, er … Jeg veksler imellem ALBERTE SYNGER MED DE SMÅ, DIG OG MIG OG VI TO og så nyklassikeren MIN MORMORS GEBIS af Jakob Martin Strid. De første to har jeg slidt i laser med mine tre børn, og den sidste er jo bare helt vidunderlig! En børnehavepædagog spurgte mig en dag, om vi mon læste den derhjemme? Det viste sig nemlig, at min yngste søn Thomas, i en alder af tre, pludselig havde overtaget højtlæsningen i børnehaven ved simpelthen at begynde at recitere bogen fra start til slut. Han var, på det tidspunkt, en ret genert dreng, der endnu ikke havde så meget sprog, men MIN MORMORS GEBIS kunne han ord for ord.

For tiden kan vi i min familie bedst lide at læse … HARRY POTTER, må jeg hellere sige, for den læser vi nu på tredje år med de to store, men faktisk er vi vist ved at køre lidt død i den. De er jo megalange, de bøger! Men de er vores halmstrå, for især vores søn på 11 er lige på kanten af ikke mere at være så interesseret i højtlæsning. Harry Potter gider han dog stadig, og jeg glæder mig over, at ungerne kender de her figurer, som de jo refererer til på samme måde, som vi voksne kan have f.eks. Matadorfigurerne som referenceramme. 

En bog, jeg læser højt igen og igen er … Der er nogle få bøger, som jeg insisterer på, at ungerne skal lytte til, f.eks. DEN LILLE PIGE MED SVOVLSTIKKERNE, som jeg vil læse op i december. De to store er ved at eksplodere over det, men der er ingen kære mor. Så under højlydt sukken og rullen med øjnene læser jeg insisterende løs, og helt galt bliver det, når vi når dertil, hvor den lille pige ønsker sig op til sin mormor i himlen, og jeg selvfølgelig giver mig til at græde. Så bliver der signaleret på livet løs, at det er forfærdeligt at være vidne til. Men jeg VED, at der kommer en dag, hvor de selv læser den historie højt … 

Hvis jeg fik muligheden for at leve én dag som en karakter fra børnelitteraturen, ville jeg være … Pippi, selvfølgelig!

Jeg finder inspiration til bøger, når … jeg går på biblioteket med ungerne. Det har jeg altid gjort meget. Da de var små, var det helt ærligt også som led i et ønske om at overleve nogle virkelig lange og trætte weekendmorgener - sikke mange hængte småbørnsforældre, der sidder på bibliotekerne i de tidlige morgentimer! Men jeg tager stadig min yngste med derhen en gang om måneden, og så fylder vi nettet op med alt muligt godt og blandet.

Lise anbefaler