Alle månedsbøger til særpris

Vidste du, at Gyldendal har en hel palet af forskellige bogklubber? Som medlem af én af Gyldendals Bogklubber kan du nu købe månedsbøger fra alle klubber til en særlig nedsat pris i en begrænset periode. Her finder du alle de gode bøger, vi har udvalgt til dig i denne periode.
Rampen
GYLDENDALS BOGKLUB

Rampen

RAMPEN er krimiforfatter Jesper Steins anmelderroste nye bog, en roman om sine forældres bitre brud. Om farens svigt og morens krav om trøst og loyalitet. Og om hvordan alt det, der skete i barndomshjemmet, har trukket lange uigennemskuelige tråde gennem Jespers eget voksenliv. Forfatteren Jesper er nået til et slags nulpunkt. Han er blevet skilt, han er holdt op med at drikke, hans mor er død, og han sidder alene i sin nye lejlighed.

Det er tid til at prøve at forstå hans egen historie - og hvordan den hænger sammen med forældrenes. Derfor tager han os med tilbage til en sommer på villavejen Rampen i Risskov i begyndelsen af 1980’erne. Her voksede Jesper op i et trygt akademikerhjem sammen med sin lillebror og deres forældre, Finn og Jytte. Finn er litteraturanmelder og en vellidt gymnasielærer, Jytte har gået derhjemme. De har været gift i 29 år. Men så en dag kommer Jesper tidligere hjem fra skole end planlagt og finder sin far i en akavet og overrasket tilstand sammen med en af sine elever, Gitte.

Inden året er omme står reolerne i de flotte stuer gabende tomme, og den unge Jesper er ladt alene tilbage med en fortvivlet og bitter mor, der kræver hans uforbeholdne loyalitet, mens hun forsvinder i en døs af alkohol og piller. Udadtil er Jesper den ubekymrede, pigeglade, festende dødspilot. Derhjemme er han sjælesørger for sin mor, der bliver mere og mere grænseoverskridende og omklamrende. Skilsmissen sætter sit præg på dem alle i årtier.

Hovedparten af romanen foregår i de skelsættende år, hvor faren forlader moren til fordel for den unge Gitte, men undervejs får vi også tilbageblik til forældrenes opvækst, glimt af deres ungdom og ægteskab, og vi følger dem frem til deres død. Sideløbende hører vi med jævne mellemrum om den voksne fortæller Jesper, der gennem livet har gjort sig sine egne erfaringer med at svigte, blive skilt og drikke sig væk fra det smertefulde i livet.

RAMPEN er en imponerende ærlig, medrivende og menneskeklog fortælling om en families opløsning og om forsøget på at forstå og forlige sig med fortidens svigt.
Pris frem til 8. marts199,95 kr.Klubpris 229,95 kr.
Nattens udyr
KRIMI & SPÆNDING

Nattens udyr

Den populære krimiforfatter Michael Katz Krefeld har bl.a. skrevet serien om detektiven Ravn. Hans seneste bog, NATTENS UDYR er andet bind i serien om politikommissær Cecilie Mars; der begyndte med MØRKET KALDER.

En række bestialske kvindedrab ryster Danmark og sætter ild til nettet og medierne. Drabene fører tilbage til en gammel voldtægtssag, som samler en gruppe mænd med en indædt vrede mod kvinder. I sin efterforskning kommer politikommissær Cecilie Mars på sporet af et hemmeligt selskab, og hun opdager hurtigt, at loven ikke rækker, hvis hun skal stoppe gerningsmændene. Men hendes kontante og kompromisløse stil skaber hurtigt nye fjender – både i politiets ledelse og hjemme i Nordvest, hvor bandekrigen raser, og Cecilie selv er under mistanke for drab. Pludselig er Cecilie blevet et muligt bytte og trofæ for en brutal vrede.

NATTENS UDYR er en selvstændig fortsættelse til den anmelderroste og prisbelønnede storbykrimi MØRKET KALDER om politikommissær Cecilie Mars.
Pris frem til 8. marts169,95 kr.Klubpris 189,95 kr.
Morgenstjernen
SAMLERENS

Morgenstjernen

Med MORGENSTJERNEN vender vor tids største forfatterfænomen, Karl Ove Knausgård, tilsyneladende autofiktionen ryggen med et smukt værk om menneskets evige kamp mod mørket. Filosofi, religion, kærlighed og den umulige nærhed mellem mennesker. På den ene side er alt, som det plejer hos Knausgård. Romankarakterer kryber gennem livet, de angrer, elsker og fortryder de valg, de har truffet og de muligheder, de ikke tør gribe. På den måde er MORGENSTJERNEN tydeligt forfattet af hverdagsfiktionens mester, Karl Ove Knausgård. På den anden side er der en krybende uhygge, der kryber igennem siderne. En melankolsk dystopi, der minder mere om stemningen hos mesterinstruktører som Lars von Trier og David Lynch.

Knausgård kombinerer det, der gjorde MIN KAMP til 2010’ernes verdensomspændende litterære sensation, med trådene fra forfatterskabets første bøger som den eksperimenterende ALTING HAR EN TID fra 2004. MORGENSTJERNEN er hyperrealisme og spekulativ fiktion på samme tid.

MORGENSTJERNEN er en multiplotroman. Vi følger ni karakterer over to augustdage, hvor krabber kryber over jorden, de døde vågner op, og psykoser bliver mere virkelige end de ulideligt varme dage. Over dem lyser en ny stjerne, en morgenstjerne, og dette dobbelte Jesus/djævel-symbol varsler apokalypsens komme midt i de norske sommerdage.

Sygeplejersken Solveig forelsker sig i en terminal patient, lige inden hun er med til en organtransplantation hos en hjernedød patient, der måske alligevel ikke er død. Egil får besøg af sin ti-årige søn, som ser djævelen uden for vinduet. Pædagogmedhjælperen Emil taber en lille dreng på gulvet, men fortæller ikke nogen om det, selvom drengen kan være blevet hjerneskadet.

Hjernerne og hjerterne, lyset og mørket kæmper i denne kollektive roman, hvor alle er eksistentielt alene. Fælles for de ni historier er, at ingen kan tale sammen med dem, der ellers burde stå dem nærmest. Der er ord, der er dialoger, men det ender som monologer. Fællesskabet er forvitret, og selvom de ni hovedkarakterers forskellige liv knyttes sporadisk sammen, skurrer deres oplevelser mod hinanden. Alle individer står og skælver, mens naturen skriger.

Livshistorierne er små lysende romanværker i sig selv, man vender siderne drevet af både lyst til at vide mere, men også af angst for, hvad der viser sig i mørket, gennemlyst af den nye stjerne. Og der ville ikke stå Knausgård på forsiden af denne smukke roman, hvis ikke filosofiske digressioner og essayistiske indskud flettede sig ind i den eksistentielt enormt stærke roman. Naturen er ikke uden for os, er ikke noget, vi kan betvinge.
Pris frem til 8. marts289,95 kr.Klubpris 309,95 kr.
Efter
PSYKE & SJÆL

Efter

Hvad sker der, når vi dør? Bruce Greyson er en af verdens absolut førende eksperter i nærdødsoplevelser og har forsket i området i 45 år. Han har samlet beretninger i tusindvis fra rundt om på kloden, og de peger alle i samme retning: Nærdødsoplevelser er virkelige og bevidner, at livet ikke slutter med døden, men fortsætter i en anden dimension.

I EFTER fortæller han om sin forskning og sin egen personlige rejse fra skepsis til indsigt. Han deler også ud af den mange spændende førstehåndsberetninger, han har modtaget, og opfordrer os til at åbne os for det, som nærdødsoplevelser kan lære os - nemlig at livet er dybt meningsfuldt, at vi er indbyrdes forbundne med hinanden, og at døden ikke er en afslutning, men en overgang.
Pris frem til 8. marts199,95 kr.Klubpris 229,95 kr.
Pompeji
HISTORIE

Pompeji

Pompejis ruiner, som blev begravet, da det vulkanske bjerg Vesuv eksploderede i 79 e.Kr., udgør det bedste vidnesbyrd vi har om dagligdagen i Romerriget.

Denne bemærkelsesværdige bog tager udfordringen op med hensyn til at få disse levninger til at give mening, ligesom den gør op med mange myter: Selve datoen for udbruddet, som formentlig fandt sted nogle få måneder senere end almindeligt antaget. Hygiejnen i badene, som må have været et arnested for bakterier. Det legendariske antal bordeller, som sandsynligvis blot var et enkelt. Eller det enorme dødstal, som muligvis var mindre end ti procent af befolkningen.

Et usædvanligt og medrivende portræt af en by i oldtiden, dens liv og fortsatte genopdagelse, af en af Storbritanniens førende antikforskere.  
Pris frem til 8. marts249,95 kr.Klubpris 269,95 kr.

Månedsbøger fra vores børnebogklubber:

3 produkter
Viser 3 ud af 3
I medgang og modgang
BOGKLUBBEN FLAMINGO

I medgang og modgang

Forfatteren Lucy Dillon fik kæmpestor succes med sin anden roman ENSOMME HJERTER OG HERRELØSE HUNDE, og for den vandt hun Årets romantiske udgivelse. Siden har hun skrevet fem romaner, der alle har været bestsellere i England. Hendes bøger er fyldt med romantik, humor, drama og kærlighed - og de er en fornøjelse at læse. Glæd dig til hendes helt nye roman I MEDGANG OG MODGANG, som er i en indbundet udgave, helt særligt for bogklubben.

Jeannie har altid drømt om at blive rigtig forelsket, og langt om længe befinder hun sig midt i en hvirvelvind af kærlighed og romance. Hun har mødt Dan, som er en flot, charmerende og succesrig dyrlæge, som friede på den mest romantiske weekend, Jeannie nogensinde havde forestillet sig. Hun sagde ja, og de næste par måneder var en endeløs planlægning af brylluppet, og pludselig sidder Jeannie i bilen med sin far på vej til sit bryllup på Longhamptons Rådhus. På vej til at sige ja, ændre sit navn og begynde på et helt nyt liv ... Men med en frygtelig følelse af, at det, der burde føles helt rigtigt, faktisk føles helt forkert.

Samtidig, i den anden ende af byen, kommer Dan ud for en frygtelig ulykke. Jeannie tilbringer, stadig iført sin brudekjole, det, der skulle have været hendes bryllupsnat, på en intensivafdeling, hvor neurologer overvåger hendes forlovede, der er i dyb koma. Fremtiden ser usikker og dyster ud, og Jeannie plages af en voldsom skyldfølelse: Er alt dette hendes skyld?
Pris frem til 8. marts189,95 kr.Klubpris 199,95 kr.
Mission sund aftensmad
SUNDT LIV

Mission sund aftensmad

Sundhedsekspert Michelle Kristensen har lavet en bog med 100 opskrifter på sund aftensmad, der smager forrygende, og som kan laves i en fart. Her er sunde udgaver af danskernes yndlingsmad – fra gryderetter og ovnretter til pizza og sandwich.

Alle opskrifter i bogen følger MK principperne, som sikrer en god mæthed og et stabilt blodsukker.
Pris frem til 8. marts179,95 kr.Klubpris 199,95 kr.
Legepladsens pædagogik
PÆDAGOGISK BOGKLUB

Legepladsens pædagogik

At gå på legepladsen er en fasttømret del af de daglige rutiner i dagtilbud. Men bruger I legepladsens rum aktivt i det pædagogiske arbejde? I LEGEPLADSENS PÆDAGOGIK argumenterer Benny Schytte for at inddrage legepladsen meget mere i det planlagte pædagogiske arbejde. Udeaktiviteter styrker både børns fysiske og psykiske trivsel såvel som pædagogernes arbejdsmiljø.

Bogen handler både om den fysiske indretning af legepladsen, men lige så meget om de aktiviteter, man kan sætte i gang derude og personalets rolle i legepladsens pædagogik.
Pris frem til 8. marts229,95 kr.Klubpris 249,95 kr.