Ugens Bog: Normale mennesker + Samtale med venner

Velkommen til Ugens bog – programmet hvor vi dykker ned i en af de mange bøger fra Gyldendals Bogklubber.

Vi taler med folk, der elsker at tale om læsning, og i dag har vi besøg af kulturjournalist og professionel læser Gudrun Marie Schmidt, der sammen med sangerinde og engageret fritidslæser Lina Rafn taler om Sally Rooneys to bøger SAMTALER MED VENNER og NORMALE MENNESKER.

Vært Kristoffer Zøllner fører dig igennem en halv times litteratursnak om ungdomsforelskelse, ekvilibristiske refleksioner og genkendelighed. Hør godt efter og sug til dig. 

Ugens Bog: Normale mennesker
Normale mennesker

Normale mennesker

Sally Rooney
Irske Sally Rooney har begejstret anmeldere og læsere verden over med sin på én gang letflydende og dybtvirkende prosa om sin generations måde at forholde sig til sig selv, hinanden og verden på. En på én gang tidstypisk og universel fortælling om kærlighed og klasseforskelle.

Connell og Marianne er vokset op i den samme lille landsby i det vestlige Irland, men det er også det eneste, de har til fælles. Marianne bor i den hvide palævilla med den lange indkørsel, Connells arbejderklassemor gør rent hos Mariannes familie. Mens Connell er den glade, populære fodbolddreng, der befinder sig midt i smørhullet i gymnasielivets sociale hierarki, er Marianne den begavede, på én gang usikre og arrogante, enspænder, som helst undgår sine jævnaldrende.

En dag indleder de to en på én gang kejtet og inciterende samtale i Mariannes køkken. Det bliver begyndelsen på en lang, ujævn kærlighedshistorie, som kommer til at forandre begges liv, selvforståelse og verdenssyn over de kommende år, mens de hver for sig og sammen finder deres vej væk fra provinsen og familien og ind i Dublins akademiske miljø. Normale mennesker er en begavet og rørende fortælling om, hvor stor betydning ét menneske kan have for et andet menneskes liv, og om hvordan fascination, venskab, kærlighed, privilegier og magtforhold kan ændre sig igen og igen over tid.
Klubpris229,95 kr.