Bøger der gør dig klogere på 2020

2020 er et år fyldt med historiske begivenheder og markeringer. Vi har samlet en liste over de fem bøger, der kan gøre dig klogere på 2020, på historien og på fremtiden.

 

Genforeningen

2020 er hundredåret for Genforeningen, og det sætter fokus på en vigtig del af Danmarkshistorien.

GENFORENINGEN 1920 – DA DANMARK BLEV SAMLET er et pragtværk skrevet af Simon Kratholm og Ole Sønnichsen. I bogen følger vi en række nøglepersoner, der på hver sin måde kæmpede for det tabte land, og tager læseren med på en rejse fra det tyske nederlag i verdenskrigen til de store folkefester i sommeren 1920, da Sønderjylland igen var blevet en del af Danmark.

Sønderjylland har gennem tiden været et sted, hvor historien har haft stor betydning. Forud for Genforeningen i 1920 har der udspillet sig en række andre skelsættende begivenheder. Flere af dem er afdækket ar forfatteren Tom Buk-Swienty. Herunder kan du finde bøger om Sønderjylland - både de historiske og skønlitterære. 

Majestæten fylder 80 år

I 2020 fylder hele Danmarks Dronning Margrethe 80 år gammel. Karin Palshøj har skabt et pragtværk af en billedbog om Danmarks dronning. I bogen DRONNING MARGRETHE følger vi Dronningen gennem en række temaer fra hendes liv: Familien og tronen, Henrik og kærligheden, børn og børnebørn, arkæologi og kunst, kjoler og andre klæder, de hjemlige slotte og det danske rige.

Du kan også komme tæt på Dronningen i bogen DE DYBESTE RØDDER, hvor dronningen selv tegner et portræt af Danmark og danskerne fortalt gennem hendes eget livs begivenheder. Bogen giver et unikt indblik i det danske folk og i deres regent.

Herunder kan du dykke ned i et lille udvalg af bøger om Dronning Margrethe og kongelige. 

Præsidentvalg i USA

Tirsdag d. 3. november 2020 bliver det afgjort, om Donald Trump fortsætter som USA’s præsident. Uanset hvem, der kommer til at sidde i det Hvide Hus, vil det have indflydelse på resten af verden.

DEMOKRATI I AMERIKA er en højaktuel idéhistorisk klassiker som et historisk vidensgrundlag og oplæg til en debat om, i hvilken retning vi ønsker at bevæge vores demokrati i en globaliseret tidsalder, hvor internationale konflikter, klimatiske og økonomiske kriser stiller store krav til de politiske beslutningskræfter og dermed til den demokratiske model.

Find bogen her samt andre bøger om USA. 

Befrielsen af Auschwitz

I januar måned var mange af verdens ledere samlet ved Yad Vashem, Israels officielle mindesmærke for de jødiske ofre for Holocaust, for at markere 75-året for befrielsen af koncentrationslejren Auschwitz, som lå i det tysk besatte Polen.  

Den svensk-ungarske kvinde Hédi Fried overlevede Auschwitz og har sidenhen og livet igennem holdt oplæg for skoleelever om Holocaust. Børnenes spørgsmål er almengyldige – også for den voksne læser – og svarene, hun giver, er hjertegribende smuk læsning. Hun har skrevet SPØRGSMÅL JEG ER BLEVET STILLET OM HOLOCAUST, som du kan finde her sammen med andre bøger om Auschwitz om Anden Verdenskrig. 

Verdensudstilling i Dubai

I november 2020 åbner verdensudstillingen i Dubai, og at det lige netop er i Dubai, markerer en forskydning af den vestlige verdensorden.

Vesten har længe været den dominerende og toneangivende magtfaktor, men hvis vi vender blikket udad og ser realiteterne i øjnene, er en ny verdensorden ved at samle sig. Det er en verdensorden, der trækker tråde tilbage til middelalderens gamle og sagnomspundne handelsnetværk, Silkevejene.

I den verdensomspændende succesbog DE NYE SILKEVEJE fortæller den britiske historiker Peter Frankopan om, hvorfor det er vigtigt at se på Asien som centrum for den nye verdensorden.

Find bøger om ASIEN her.