Tabita er en af den slags romaner, der kryber helt ind under huden på læseren. Et isnende familiedrama om et grønlandsk søskendepar, der adopteres ind i en dysfunktionel dansk familie. Og om familie og kærlighed, om fortielser, svigt og kuldslåede drømme. Og en hjerteskærende fortælling om dansk kolonimentalitet i Grønland.

Året er 1965. Det danske, barnløse par, Eva og Berthel, har slået sig ned i den grønlandske by Upernavik, hvor Berthel bestyrer den lokale butik, mens Eva går hjemme og drømmer om at få et barn. Som tiden går og frugtbarheden lader vente på sig, synker Eva længere og længere ned i mørke. Og da parrets grønlandske hushjælp føder lille Vitus, adopterer Eva og Berthel ham og hans fire år ældre søster, Tabita, og rejser over hals og hoved hjem til Danmark.

Livet i et pænt parcelhuskvarter i Humlebæk er imidlertid langtfra lykkeligt for Tabita, der har svært ved at tilpasse sig de nye forhold. Hun savner sin mor i Grønland og ligger samtidig under for Evas ulmende luner og krav om at fortie den grønlandske arv. Ganske langsomt smuldrer drømmen om den idylliske kernefamilie mellem hænderne på Berthel og Eva.

Tabita er en barsk, men medrivende historie om familie og kærlighed, om fortielser, svigt og kuldslåede drømme.